Fra elev til studerende

Elev eller studerende – hvad er forskellen?

Når du starter på en universitetsuddannelse, bliver du studerende. I gymnasiet var du elev. Men er det ikke bare to ord for det samme – nej, det er det faktisk ikke.

Er man elev forventes det at din lærer støtter dig ved fx definere hvad man skal lære og hvordan man skal lære det. Man møder op til timer og der er ikke så meget selvforberedelse.

Som studerende har man en underviser der hjælper med at udvælge pensum, som giver et indblik i det stof man skal kunne, men det er dit eget ansvar at få det lært og forstået. Du er også selv ansvarlig for at forberede dig i den tid der ligger ud over den skemalagte undervisning.

Som universitetsstuderende snakker man om, at man skal knække den akademiske kode. Dvs. at man skal kunne forholde sig kritisk, reflekterende og analyserende til det stof man skal tilegne sig.

Bare rolig, det må gerne tage tid

Ingen forventer at du fra dag et møder op og har knækket den akademiske kode. Du møder masser af støtte og kan få hjælp, hvis du rækker ud, fx til os i Studie- og trivselsvejledningen.

Når du starter på universitetet, skal du øve dig en masse i dit faglige stof, men du skal også øve dig i at være studerende, dvs. øve dig i at tage ansvar for din egen læring og forholde dig kritisk til det du hører.

Livet som studerende

Ud over alt det akademiske skal man også finde sig til rette på universitetet og i livet som studerende. Her handler det om at finde sin plads og sit tilhørsforhold.

Er det lidt svært at finde ud af, hvor man hører til, kan en ide være at melde sig ind i en af de mange klubber eller foreninger, der findes på SDU.

Hvor mange af disse kan du krydse af?

• Ny by
• Ny lejlighed
• Ny roommate
• Nye fag
• Nye studieteknikker
• Nye undervisere
• Nye studiekammerater
• Nye studiegrupper
• Nye venner
• Nyt arbejde

Hvis du kan krydse flere af, så er der ikke noget at sige til, hvis det virker lidt overvældende det hele. Bare et af punkterne kan være en stor omvæltning i sig selv.

Med tiden vil du ligeså stille finde en hverdag i alle de nye ændringer i dit liv

Giv dig tid og tag det med ro. Det skal nok komme!  Tag eventuelt en tur rundt på vores hjemmeside, hvor vi har skrevet en masse om at være studerende. Se f.eks. vores side om trivsel, hvor vi blandt andet skriver lidt om rusturen.

Har du brug for at få vendt din situation, så kan du også kontakte os i Studie- og trivselsvejledningen.

Er du lige flyttet hjemmefra?

Når man lige er flyttet hjemmefra, kan der være mange ting, som man for første gang har ansvaret for selv. Det er helt normalt, hvis det er lidt overvældende, og hvis det er i perioder tager en del af overskuddet og opmærksomheden. Samtidig med at det måske stiller nye krav til dig, kan det også være helt vildt dejligt at få sit eget og blive herre i eget hus.

Hvis du har brug for at tale med nogen om, hvordan det er for dig at være flyttet hjemmefra, er du velkommen til at booke en tid hos Studie- og trivselsvejledningen.

Det kan også være, at ændringerne er rigtig spændende for dig, og giver en masse energi

Hvis det er tilfældet for dig, så bare nyd det!

Hvorfor er læsningen sværere på universitetet?

• Du skal nu for alvor til at prøve kræfter med primær litteratur. Primære tekster er tekster, som teoretikeren selv har skrevet. Disse tekster kan både være af ældre dato, og så er der ikke nødvendigvis tænkt i letlæselighed. Derfor kan de være vanskelige at komme igennem og  forstå. 
• På mange uddannelser skal du også læse tekster, som ikke er skrevet på dansk.  Men kan derimod være på engelsk, svensk, norsk eller et fjerde sprog. Det kræver noget tilvænning. Som studerende har du gratis adgang til en række elektroniske ordbøger, som kan hjælpe dig med dine oversættelser. 
• Læsemængden er kraftigt forøget. Der er simpelthen en stor mængde af tekster man skal nå at læse til hver forelæsning.

Skab de gode læsevaner

• Skab nogle gode rammer for din læring. Hvor sidder du? Er der ro? Hvornår på dagen kan du bedst koncentrere dig? 
• Planlæg din læsning: Planlæg dit semester, uge og dag. Vi har skrevet mere om studiestruktur her 
• Undersøg hvad din uddannelse mener er det centrale. Læs efter din læseplan, fagbeskrivelse, studieordning, pensum
• Prioriter i din læsning. Måske skal du læse den letteste tekst først?
• Undersøg formålet med teksten. Inden du læser en tekst, så find ud af, hvad du vil, kan og skal bruge budskabet af teksten til
• Varm din hjerne op, inden du læser de svære tekster. Det kan du gøre ved at starte med at læse indledning, overskrifter, konklusion, inden du nærlæser teksten
• Det kan også være en god ide at sparre med din studiegruppe om jeres studieteknik. På den måde kan du blive klogere på, om de andre bruger noglegode læse- og studieteknikker, som du også kan have glæde af. 

Det er vigtigt med en god læseteknik

Vi snakker med flere studerende, som forsøger at læse alle tekster meget grundigt, og det bliver derfor svært at nå det hele. For at vælge den rette læseteknik skal du gøre dig klart, hvad formålet med din læsning er. Ofte kan din fagbeskrivelse eller studieordning hjælpe dig med at prioritere i, hvad der er vigtigst i dit pensum. Her kommer nogle forslag til læseteknikker:

• Overblikslæsning: Det er altid godt at starte med en overblikslæsning for at få en forståelse af, hvad teksten handler om (titel, indholdsfortegnelse, overskrifter, indledning, konklusion).
• Skimning: Du læser teksten hurtigt og overfladisk. Lad øjnene løbe ned over siderne uden at gå ned i detaljerne (dan et overblik over indholdet og vigtige steder i teksten, som du måske vil læse grundigt senere).
• Normallæsning: Forstå og tilegne sig tekstens indhold (helhed, argumenter, opbygning m.m.).
• Grundig læsning: Du læser grundigt for at lære detaljerne i teksten (præcise og konkrete informationer, så du kan det udenad)
• Selektiv læsning: Du læser målrettet for at finde særlige informationer (begreber, teoretikere, perspektiver, argumenter m.m.)

Husk det gamle ordsprog: ”Rom blev ikke bygget på en dag”

Du lærer heller ikke de akademiske kompetencer fra første dag, uge eller måned på universitetet. Det tager tid, men hvis du arbejder for det, så vil du opdage, at du hele tiden bliver bedre til at knække den akademiske kode.

Tilmeld dig eventuelt et af bibliotekets mange kurser eller kontakt os, Studie- og trivselsvejlederne. Vi vil gerne hjælpe dig og din studieteknik godt på vej. F.eks. kan du deltage i et eller flere af vores gratis kurser for studerende. 

Læs mere her

Jørgensen, P. S. og Rienecker, L. (2018). Studiehåndbogen: for studiestartere på videregående uddannelser (3. udgave). Samfundslitteratur

Eller læs en personlig historie om at være ny på universitetet

Forelæsning

Minder om et foredrag, hvor underviser gennemgår et specifikt emne. Ofte kan der være mange deltagere til en forelæsning og ofte vil underviser derfor lægge op til, at de studerende kan deltage passivt i forelæsningen. Det betyder dog ikke, at spørgsmål og kommentarer er uvelkomne. Tværtimod. Din aktive deltagelse kan være med til at gøre forelæsningerne både mere spændende og lærerige for alle.

Holdundervisning

Er for en mindre gruppe, hvor underviser gennemgår et specifikt emne, og hvor der kan være fokus på gruppearbejde og refleksioner og diskussioner om stoffet I gennemgår.

Eksaminatorietime/instruktortime/øvelsestime

Er for et mindre hold ledet af en instruktor, som selv er studerende på en senere årgang. Instruktoren vil fx tage afsæt i en forelæsning og man kan så arbejde med beregninger eller andre specifikke opgaver og få hjælp hos instruktoren til at løse udfordringerne.

Studiegruppetimer

Drejer sig om timer, der er skemalagt, hvor I kan mødes i studiegruppen og arbejde med jeres projekt eller med opgaver. Nogle gange vil være der være en instruktor eller lignende, som kan hjælpe undervejs.

Laboratorietime

Her arbejder I typisk med et forsøg og skal træne forskellige praktiske kompetencer knyttet til denne sammenhæng. Ofte er en del af beståkravet til et fag med lab-timer, at du deltager i 80% af mødegangene.

Felt-time

En felt-time foregår oftest væk fra SDU, og kan være en undersøgelse af et område i naturen eller måske et virksomhedsbesøg. Der vil ofte være 80% mødepligt som en del af beståkravet til felt-timerne.

Som universitetsstuderende skal du tage ansvar for din egen læring

På ungdomsuddannelserne har lærerne i højere grad ansvar for, at alle studerende lærer noget af undervisningen, og kommer godt igennem uddannelsen. Det er anderledes på universitetet.

Undervisernes primære opgave er at forske i et givent emne og dygtiggøre sig indenfor det felt

Det er deres sekundære opgave at undervise studerende på universitetet. Det er stadig både passionerede og engagerede undervisere, som tænker i at lave en god undervisning, men de har også andre opgaver, og deres tid er typisk ret sparsom.  Så skal du bruge din undervisers hjælp, kommer her et par gode råd:  

• Vær konkret omkring det, du søger viden om eller hjælp til
• Tjek om det er noget, du selv kan finde svaret på først. Du kan f.eks. læse mere og studiestruktur- og teknik her, og eksamensteknik her. 
• Prøv bare at spørge. Typisk elsker undervisere studerende, der er nysgerrige på deres felt og engagerede i deres læring 

Gør dit bedste for at deltage aktivt i undervisningen

Det skal du gøre for at tage ansvar for din egen læring. Når en undervisningssituation er levende af engagement og udveksling af viden og spørgsmål mellem underviser og studerende, bliver det bare en mere spændende relevant undervisning.  Og det er altså ikke kun undervisers ansvar, at skabe den levende undervisning. Du er som studerende mindst lige så vigtig. Og nyd at grunden til at du er aktiv i undervisningen, ikke længere er for at få en god årskarakter, men for at øge din egen læring. 

Stiller gruppearbejdet høje krav til dig?

Når du starter på universitet, vil du højest sandsynligt opleve, at det med at lave gruppearbejde stiller store krav til dig. Måske har du også selv høje forventninger til din studiegruppe.

Helt overordnet set er der to former for studiegrupper:

• Obligatoriske studiegrupper
• Selvvalgte studiegrupper

Den obligatoriske studiegruppe er typisk en gruppe som bliver dannet, fordi man skal være i en gruppe for at bestå faget. Måske er der en opgave, der skal skrives sammen. Eller et projekt man skal lave i samarbejde med andre. Det er altså studiet, der bestemmer, at du skal være i en gruppe.

Den selvvalgte studiegruppe er en gruppe, du selv er med til at sammensætte. Formålet med den er at man kan hjælpe hinanden med støtte og sparring i forhold til det faglige. Andre studiegrupper har mere fokus på det sociale og at have et tilhørsforhold.

Jo flere tanker du gør dig omkring studiearbejdet, jo bedre bliver det

Fælles for de to former er, at jo flere tanker man i gruppen gør sig i forhold til formålet med den, jo bedre bliver udbyttet af den. Du kan finde mere om studiegruppe arbejde på vores hjemmeside. Humaniora har også skrevet noget godt om de forskellige faser, en gruppe går igennem.

På universitetet skal du selv administrere din tid

Det er forskelligt, hvor meget undervisning der er på de forskellige uddannelser. Det giver både stor frihed, men det kan også være svært at administrere. Her fra Studie- og trivselsvejledningen har vi nogle råd til dig, som gerne vil blive bedre til at administrere din tid.

For at planlægge din tid bedst muligt, så er det vigtigt, at du er så realistisk som muligt!

Det gør du bedst ved at være afklaret med dine mål og forventninger til studiet. Og derefter gøre dig klart, hvilke studievaner og -teknikker der er mest hensigtsmæssige for dig. Jo mere bevidst du er om dine ambitioner og forventninger, jo mere konkret kan du være i din strategi for at nå målene.

Start semestret med at skabe det store overblik

For mange studerende kan ugerne flyde sammen, og man kan være meget optaget af, at få læst pensum til undervisningen dagen efter. Men hvis man ikke tænker længere frem, så kan man nemt få en fornemmelse af hele tiden at være bagud. For at skabe ”det store overblik” kan du fx printe en månedskalender her.

Udfyld kalenderen med undervisningsdage, deadlines, gruppearbejde, eksaminer m.m.

Når du har det store overblik, kan du ved ugens start lave det mindre overblik

Med det mindre overblik mener vi opgaver du skal gennemføre i løbet af ugen. Udfyld en ugekalender, så du er forberedt på ugen og ved, hvad der venter dig. Det betyder ikke, at du ikke kan afvige fra planen, men det er ofte lettere at gå i gang med en opgave, når du ved, hvad opgaven er.

Vi snakker med flere studerende, som har en oplevelse af, at der ikke er nok timer i ugen til at nå at læse pensum

Hvis det er noget, du kan genkende, så kan du fx tegne et skema, hvor du skriver ned, hvad du bruger døgnets 24 timer på, for at få en fornemmelse af, om du bruger din studietid på en hensigtsmæssig måde.Skab balance mellem fritid og studietid

Som studerende er opdelingen mellem studietid og fritid MEGET flydende

Derfor skal du selv lave en opdeling, som passer til dig og dit liv. Vi plejer at anbefale, at du laver en fast arbejdsrutine. 

Nogle studerende laver en studiekontrakt med sig selv. Den kan f.eks. indeholde:

• Arbejdstider: hvornår møder jeg ind, og hvornår holder jeg fri?
• Hvor mange og hvor lange pauser må jeg holde? Ingen kan koncentrere sig i timevis, så HUSK pauserne! 
• Hvor skal jeg studere? Vi anbefaler, at du sidder et sted, hvor du er afskærmet fra overspring. Du skal fx ikke sidde der, hvor du også plejer at se Netflix, eller der hvor du spiller computer.
• Skal jeg læse før eller efter undervisningen? Find ud af hvad der virker bedst for dig og din læring. Husk du bestemmer selv, og måske fungerer det bedst for dig at læse efter forelæsningen fremfor før!

Hold dine overspring i skak og få mere ud af din tid

Det er mere sandsynligt, at du bliver optaget af overspring, hvis du ikke har en fast deadline for dine opgaver. Men hvis du derimod SKAL være færdig f.eks. kl. 15.30, så er der ikke så meget plads til overspring.  Hvis du samtidig får skemalagt dine pauser, så kan du oven i købet holde fri med god samvittighed.

Det er vigtigt at få øje på de opgaver man har nået og ikke kun ser alle de opgaver der endnu venter

Vi plejer at anbefale, at du hver dag som afrunding på dagen laver en liste med alle de ting du har nået på denne dag. Sådan en liste kunne se sådan ud:

•  Jeg har kigget på tekst A
• Jeg har været til forelæsning
• Jeg har løst opgave X og Y
• Jeg mødtes med min læsegruppe
• Jeg har planlagt min uge

Ved at skrive de arbejdsopgaver ned, du har nået i løbet af dagen, så flytter du tankerne fra det store uoverskuelige læs af opgaver, der venter, og hen på det du rent faktisk når. 

Klap dig selv på skulderen for det, du når. Det hører også med til at være en god projektleder for sig selv!

Skriftlig stedprøve

I et lokale på SDU sidder du sammen med andre og skal løse en opgave indenfor en bestemt tidsramme fx 4 timer. Der vil være eksamensvagter til stede, som overvåger eksamen, og som du også kan få hjælp til enkelte praktiske ting. Men hav styr på reglerne og rammerne inden stedprøven, så du fx ved, om du skal bruge dit studiekort, om det er med eller uden hjælpemidler, hvordan du afleverer opgaven til sidst, ExamMonitor osv. Der vi typisk gå en månedstid, før du får din karakter.

Mundtlig eksamen

Her skal du i løbet af ca. 15-30 minutter mundtligt præsentere et emne, som du enten på forhånd kender til (fx med afsæt i en opgave du har skrevet). Eller også trækker du emnet forud for din præsentation, og får måske lidt tid til at forberede emnet, eller også går du bare i gang med det samme. Du får typisk din karakter umiddelbart efter præsentationen, når censor og underviser har voteret.

Take-home opgave

Denne eksamen sættes typisk i gang med at I alle får udleveret en opgavebeskrivelse, og har så et par dage til at besvare opgaven. Du sidder som udgangspunkt hjemmefra og skriver på opgaven. Det er ikke altid tilladt at diskutere opgaven med andre, men ofte er alle andre hjælpemidler (bøger, noter og internettet) tilladte til denne type eksamen. 

Projektgruppe eksamen

Her vil I typisk i samlet flok begynde med at fremlægge jeres projekt for underviser og censor. Derefter følger en individuel præsentation af temaer knyttet til projektet eller til teorierne fra undervisningen.

Større skriftlig opgave (BA og speciale)

Er en selvstændig opgavebesvarelse- og proces, hvor du selv skal definere emne og problemformulering, finde litteratur og teori, indsamle empiri og diskutere og besvare din problemformulering. Hvis opgaven skal forsvares mundtligt, vil du få din karakter umiddelbart efter opgaveforsvaret. Hvis opgaven kun skal vurderes skriftligt, så får du karakteren i løbet af en månedstid.

OSCE-eksamen

Består af forskellige stande rundt i et lokale hvor dine kliniske færdigheder kan blive testet både mundtligt og skriftligt. Du vil have et stykke tid ved hver stand, og roterer så videre til næste stand, når tiden er gået. Du får din karakter i løbet af en månedstid. 

Se desuden en række film-vejledninger om  Studieteknik for Studiestartere

Som ny studerende er der mange ting, som skal læres, erfares og afprøves. Vi har her plukket et par forslag ud til dig, som vi synes du skal kende til: 

Vores webinaroptagelser

Vi laver af og til webinarer om forskellige emner inden for trivsel og studieteknik.  Alle webinaroptagelserne har vi samlet på en side. Kig kataloget igennem, og se hvad der kunne have din interesse.

Som ny studerende, er der særligt to webinarer, vi synes, du skal se: 

• Forbered dig til eksamen hele semestret igennem
• Planlæg din studiedag 

Podcasten Studielivet

Følg vores podcast Studielivet, hvor vi tager en masse af de emner op, du som studerende kan møde i din dagligdag på studierne. Som ny studerende, synes vi særligt du skal lytte til:

• Episode 2- Få en god start på studielivet
• Episode 7- Studieteknik

De varme hænder på SDU

Vi synes også det er vigtigt, at du kender til denne oversigt af vejledningsmuligheder på SDU som er tilgængelige for dig.