Vil du hurtigt i job, når du har afleveret dit speciale? Så kom til Karriere Kickoff torsdag den 22. august, og bliv klædt ordentligt på til at kickstarte din jobsøgning.
Karriere Kickoff er en dag fuld af inspiration, hvor du kan få input til din jobsøgning, og hvad du kan gøre allerede undervejs i dit studie for at forberede dig og stå godt, når du begynder at søge job.
Karriere Kickoff er et arrangement for dig, som er nylig dimittend eller kommende 3. semesters kandidatstuderende.
Skal du skrive speciale snart, vil du til Karriere Kickoff blive introduceret til nogle af de vigtigste temaer inden for jobsøgning, som du kan arbejde med, så du står med gode kort på hånden, når specialet er afleveret.
Arrangementet vil blive afholdt i Videnbyen, Odense, og vil bestå af en
række spændende oplæg og workshops samt en paneldebat med et bredt udsnit
af fagfolk.
For nuværende og tidligere studerende på SDU: Tilmeld dig her
For ledige i Odense Kommune: Tilmeld dig her
Karriere Kickoff afholdes i Videnbyen, Cortex Park 26, 5230 Odense M
Kom og hør, hvordan du kan være med til at skabe dit eget job i en SMV med opgaver, som giver dig lys i øjnene.
Mange jobs bliver ikke slået op, men det betyder ikke, at de ikke findes derude! De blot kræver en anden tilgang end den, som du sikkert allerede kender. Her får du konkrete værktøjer og gode historier fra virkeligheden, som kan give dig inspiration til at tænke din faglighed lidt bredere, end da du kom.
Hvordan sikrer du, at virksomhederne forstår, hvad du kan bidrage med,
så de vælger dig frem for nogen af dem, som måske kommer med mere
erfaring? Og i hvilke brancher og jobtyper har du de bedste muligheder?
Vi dykker ned i tallene fra vores årlige rekrutteringsanalyse, der
viser, hvad virksomhederne kigger efter, når de rekrutterer, og kommer
med konkrete forslag til, hvordan du griber din jobsøgning an.
Bliv klogere på, hvordan du løser opgaver og bruger din faglighed i praksis.
Hvad lægger arbejdsgivere vægt på, når de ansætter? Fire HR- og rekrutteringskonsulenter giver deres bud på, hvad der er vigtigt i en ansættelsesproces, og hvordan du kan stå skarpt og komme øverst i bunken.