Skip to main content

Særkender medicin Esbjerg

De tre særkender for kandidatuddannelsen i medicin, Esbjerg

Et vigtigt grundlag for kandidatuddannelsen i Esbjerg er de tre særkender: Stamafdeling, Compassion og Teknologi. 

Stamafdeling

Formålet med stamafdelingskonceptet er at integrere de studerende i dagligdagen på de kliniske afdelinger. 

Ved at give de studerende mulighed for allerede under kandidatstudiet at være en del af de kliniske afdelinger på Sydvestjysk Sygehus og Psykiatrien (Esbjerg) skabes grobund for, at de studerende – under supervision – lærer flere generiske aspekter af lægelivet. Herunder at følge alle typer af patientforløb, at tage ansvar for patienten og patientforløbet, at tilegne sig professionel robusthed og opnå identitet og adfærd som læge, kollega og medarbejder. De kommer til at møde den kliniske hverdags uforudsigelighed, og de vil få trænet deres kompetencer i professionel ageren i det komplekse, samarbejdende og tværfaglige sundhedsvæsen.

Det betyder, at de kandidatstuderende får mulighed for at omsætte viden til praksis.

Hør mere om Stamafdelingskonceptet her.

Compasssion

I Compassion arbejdes der med kompetencer til at styrke:

  • evnen til emotionel balance
  • evnen til at klare uforudsigelighed i jobbet
  • relationen mellem mennesker
  • patientrelateret kommunikation 
  • indsigt og træning i selv-omsorg via bl.a. ”Selv-Compassion” 

Compassionforløbet indeholder to dele:

  • Selv-Compassion kursus (SCSP) og et opfølgende Dyad forløb
  • Compassion Cultivation Training kursus (CCT) og et opfølgende Dyad forløb

Hør mere om Campassionforløbet her.

Teknologi

Som læge er det nødvendigt at forholde sig til teknologi, da forskellige typer teknologi indgår i udredningen og behandlingen af patienter. Målet er, at teknologi bliver en naturlig del af studiet, således at teknologiske færdigheder trænes og øves sideløbende med den kliniske undervisning og eventuelt anvendes i stamafdelingen.

Hør mere om Teknologi her.

Sidst opdateret: 12.07.2022