Less ain’t more: Ny rapport kortlægger vilkårene for oversat litteratur i Danmark

Af Ida Marcher Mandøe, 14-05-2023

”Der er udbredt enighed om, at oversat litteratur er vigtig.”

Sådan står der i forordet til den rapport, som Bogpanelet har lavet om oversat litteratur i Danmark. Og den udbredte enighed er i høj grad at finde i bogbranchen. Men den bliver lidt sværere at få øje på i de pointer, som rapporten finder frem til. De viser nemlig, at vilkårene for den oversatte litteratur på nogle punkter er blevet forringet over de seneste 10-15 år.

Forringelsen viser sig blandt andet ved, at mængden af dansk skønlitteratur i stigende grad bliver prioriteret, mens oversat litteratur fylder mindre i det store billede. Desuden er det blevet mere besværligt at være oversætter. Det kan både være svært at leve af, og svært i det hele taget at få en fod inden for som ny i branchen.

Men på trods af statistikkernes tydelige sprog, kan det være svært at pege på en decideret ”skurk” i udviklingen. Emma Jarlskov debuterer selv som oversætter hos Alpha Forlag i næste måned. Hun oplever problemerne som en generel mangel på ressourcer.

- Jeg synes ikke, det handler om snobberi, siger hun.

Ifølge hende, handler problemerne altså ikke om, at de store forlag for eksempel ikke ønsker at satse på nye oversættere.

- Det virker som om, at det tager for meget tid at skulle finde nyt talent, fortæller Emma Jarlskov.

En høj pris

Oversættere kan have svært ved at leve af udelukkende at oversætte. Det problem genkender Lasse Skjold Bertelsen. Han arbejder som freelance-redaktør, oversætter og har været med til at starte Forlaget Sidste Århundrede.

- Det er mit indtryk, at du skal have en helt utrolig portefølje for at kunne forhandle din pris,
siger han.

Og netop forhandlingen er blevet en udfordring for oversættere, siden det man kalder ”1980-kontrakten” blev ophævet i 1990. Før da havde man en standardkontrakt mellem forlag og oversætter, som typisk angav, hvor mange procent oversætteren ville tjene ved for eksempel videresalg.

Dorte Andersson har været oversætter i over 25 år, og har tidligere siddet i bestyrelsen i Dansk Oversætterforbund. I dag lever hun af at oversætte bøger.

- Jeg kunne jo ikke leve af det fra starten, siger hun.

Selvom hun altså har været oversætter både med og uden 1980-kontrakten, genkender hun den svære opstart fra sin egen tid som ny i branchen.

- Man kommer jo ikke ind lige fra højre og kan leve af det, siger Dorte Andersson.

Udover de økonomiske vanskeligheder, er det også svært for unge med oversætterdrømme at få fat i tjanserne. Emma Jarlskov er en af de nye oversættere, som har oplevet, at et forlag har turdet satse på hende.

- De valgte en ”low risk-oversættelse”, hvor det handlede mere om god underholdning, end det handlede om den højeste sproglige kvalitet, forklarer hun.

Ifølge Emma Jarlskov var det en måde, forlaget kunne teste hende på, som ny oversætter. Faktisk har hun en fornemmelse af, at store forlag generelt har et ønske om at få flere unge stemmer ind som oversættere. Men på trods af det, virker det altså til, at det kræver for mange ressourcer at finde frem til, og sortere i, de nye potentielle oversættere. Men det er ikke kun de nye oversættere, der har svære vilkår.

- Der bliver udgivet færre oversatte bøger, så der er sådan lidt mere kamp om pladserne, siger Dorte Andersson.

En branche der visker

Udover konkurrencen, er der også blevet skruet på økonomien, forklarer Dorte Andersson.

- Honoreringen er blevet ændret over tid. I uheldig retning.

Men selvom økonomien er et kendt problem, som både rapporten fra Bogpanelet og flere oversættere peger på, er det tilsyneladende ikke noget, man snakker videre højt om i branchen.

- Vi visker, siger Lasse Skjold Bertelsen.

Han fortæller, at han snakker privat om emnet med en bekendt, som laver det samme, som ham.

- Men der er ikke nogen fagforeningslignende diskussioner, selvom der måske burde være det. Det er bare svært, fordi folk jo er selvstændige, forklarer han.

Dorte Andersson har samme oplevelse.

- Det er kun, hvis der er en oversætter, man er nær ven med, at man snakker om, hvad man får
i honorar, siger hun.

Lasse Skjold Bertelsen pointerer, at kampen om pladserne måske kan have indflydelse på graden af snak i branchen.

- Og trist nok så konkurrerer man jo også imod hinanden, siger han.

Færre hyldemeter

Det er ikke kun vilkårene for oversætterne, men også for selve litteraturen, der har ændret sig.

- Der bliver jo færre hyldemeter til de oversatte bøger, siger Dorte Andersson.

I rapporten fra Bogpanelet fremgår det, at ”produktionen af dansk skønlitteratur er vokset væsentligt mere end den oversatte skønlitteratur”. Ifølge Lasse Skjold Bertelsen, som har erfaring med at arbejde med udenlandsk litteratur fra sit eget forlag, er det en skam.

- Jeg tror 100 procent på, at vi har brug for litteratur udefra, både gammel litteratur og samtidslitteratur, for at man kan udvikle dansk forfatterskab, siger han.

Ofte er det dog ikke oversat litteratur, der indtjener mange penge til forlagene, fastslår Bogpanelets rapport. Det kan være en forklaring på, at nogle forlag i stigende grad satser på den danske skønlitteratur. I den danske litteratur har der blandt andet har der været en stor fremgang i krimigenren, som flere danske forfattere har haft stor succes med at markere sig indenfor, og som danskerne især er glade for at læse. Tal fra Danmarks Statistik viser, at krimi i 2021 var danskernes foretrukne genre i skønlitteratur. Og det er på mange måder også en positiv ting.

- Altså der er sket en stor tilkomst af virkelig gode, danske forfattere, siger Dorte Andersson.

Omvendt står området på oversat litteratur dog langt fra stille. For især de mindre con amore-forlag markerer sig ved at oversætte litteratur. Og mens mængden af litteratur, som oversættes fra engelsk til dansk, er uændret i forhold til tidligere, ses der en større repræsentation af andre sprogområder i den litteratur, der oversættes, fastslår Bogpanelet. Den tendens kan man også se hos Forlaget Sidste Århundrede, som har oversat litteratur fra blandt andet tysk, fransk og norsk.

En anden grund kan ifølge rapporten være, at man på de enkelte forlag ikke ønsker at skabe konkurrence mellem ens egne linjer af henholdsvis dansk og oversat litteratur. Udover de gode danske forfattere, har Dorte Andersson også oplevet positive ændringer i litteraturforbruget. Hun har selv stået for oversættelsen af ungdomshittet ”Det ender med os” af Colleen Hoover, og fortæller, at bogbranchen i den forbindelse har oplevet, at folk, som ellers ikke har interesseret sig for bøger, er begyndt at læse. Blandt andet fordi bogen er blevet promoveret helt vildt på det sociale medie Tiktok.

- Det har skabt en lille opblomstring, at det er en del af markedet, siger Dorte Andersson.

Den digitale udvikling har altså også stor indflydelse på udviklingen inden for litteratur. Det gælder promovering på sociale medier som Tiktok, men det gælder også eksplosionen af lydbøger og digitale bøger generelt. Uanset hvad, lader det til, at udviklingen af vilkårene for oversat litteratur, og arbejdet med litteratur i det hele taget, kommer til at fortsætte i et drønhøjt tempo.

Ønsket med Bogpanelets rapport er at lægge op til en debat om oversat litteratur i Danmark. Som de beskriver det, kan oversættelserne nemlig bidrage med nye perspektiver og udvide vores fortolkningsrum. Og, som Lasse Skjold Bertelsen også er inde på, kan den være med til at udvikle danske forfatterskaber. Det er derfor, forordet til rapporten starter så skråsikkert. Der er udbredt enighed om, at oversat litteratur er vigtig.