Skip to main content

Indledning

I takt med at internettet og web 2.0 tilbyder brugere en lang række affordances og muligheder for interaktion på tværs af kloden, agerer internettet samtidig digital motorvej for mørke og tabubelagte subkulturer i samfundet, som ellers ville være offentligheden ukendt.

Denne opgave tager udgangspunkt i en analyse af subkulturer med ensomme mænd, vis medlemmers normer og holdninger går almene privatfolks øjne forbi. 

Kommentar

"Denne opgave går meget præcist til emnet, uden at bruge floskler eller unødvendige ord. "

"Forfatteren kender sin læsers forforståelser og ved, at ord som "web 2.0" og "affordance"  er gængse ord for dette akademiske miljø. "

FactList 1

"Første del af motivationen er personlig, anden del af motivationen er mere faktuel. Det er den faktuelle motivation der er mest interessant i en akademisk skrivetradition." 

Motivationen version 1

Motivationen for at skrive denne opgave om onlineensomhedsfælleskaber bunder i en personlig interesse i tilblivelsen af virtuelle subkulturer og deres etablering i en ny digital verden.

Ligeledes blev jeg opmærksom på, at CTA’s årlige vurdering af terrortruslen mod Danmark i 2021, vurderer Incels som en terrortrussel (CTA, 2021). Incels er et synonym for, og en sammentrækning af, de engelsk ord ”involuntary celibate”, og refererer til personer i ufrivilligt cølibat (CTA, 2021). Fællesskabet består af stærkt kvindehadende mænd, som derudover også giver udtryk for et stærkt had, til andre mænd med mere succes end dem selv (Koller & Heritage, 2020). Hadet udspringer af en ekstrem grad af ensomhed og socialfravigelse, og medlemmerne indgår ofte i eller udspringer af andre fællesskaber af samme karakter, som The BetaRebellion, /r/ForeverAlone mv.

Motivation version 2

I denne opgave ønsker jeg at undersøge, den identitetsdannelse som disse ensomme mænd gennemgår online, med primært fokus på de sociale netværkssider Reddit og4chan. Jeg ønsker ligeledes at undersøge, hvorfor disse fællesskaber opstår på internettet, og hvordan medlemmerne interagerer med hinanden.  

Kommentar

"Her bliver forfatteren helt skarp på hvad emnet for opgaven er"

Problemformulering

Hvilken indflydelse har web 2.0 og netværksmedier i tilblivelsen af ekstreme digitale identiteter og fællesskaber?

Underspørgsmål

  • Hvordan foregår interaktionen mellem brugere på disse digitale fællesskaber?
  • Hvilken betydning har tilblivelsen af digitale subkulturer for ekstreme identitetsdannelser online?
  • Hvorfor opstår ekstreme identiteter og radikalisering på internettet?

Kommentar

"Dette er hvad opgaven skal undersøge og til sidst besvare i konklusionen."

"Underspørgsmålene hjælper læseren til at forstå præcist hvilket fokus forfatteren har i sin opgave." 

Summe spørgsmål

  • Hvordan oplever du det er at læse introduktionen til emnet for opgaven? 
  • Hvad tænker du om opgavens motivation? 
  • Hænger indledningen i dine øjne godt sammen med problemformulering og undersøgelsesspørgsmålene? 
  • Hvordan ville sådan en indledning fungere indenfor din uddannelses skrivetradition? 

Sidst opdateret: 01.06.2023