Kandidatuddannelsen i Data science indeholder et valgfagsmodul på 20 ECTS, fordelt over 2 semestre.
Du kan se i dit studieforløb hvilke kurser og projekter du kan vælge imellem.
Enkelte valgfag som udbydes af Det Naturvidenskabelige Fakultet, har deltagerbegrænsning.
Procedure for kurser med venteliste
Du skal have tilmeldt dig kurset rettidigt for at komme i betragtning.
Bemærk, at du desuden skal opfylde eventuelle indgangskrav.
Vi vurderer alle rettidigt tilmeldte studerende, når vi tildeler pladser til et kursus med deltagerbegrænsning, hvor antallet af tilmeldte studerende overstiger antallet af pladser på kurset.
De to mest brugte prioriteringsmetoder er følgende:
- De rettidigt tilmeldte studerende prioriteres administrativt efter deres dato for kursustilmelding.
- De rettidigt tilmeldte studerende prioriteres af det relevante fagmiljø på Det Naturvidenskabelige Fakultet på baggrund af en række kriterier, der i så fald fremgår af kursusbeskrivelsen.
Hvilken specifik metode, der benyttes ved prioriteringen, fremgår af kommentarfeltet i kursusbeskrivelsen.
Ph.d.-studerende har til enhver tid førsteprioritet til ph.d.-kurser.
Vi giver dig besked via e-mail, hvis du ikke får plads på kurset, men kommer på venteliste.
For at beholde din plads på et kursus med venteliste, skal du møde personligt op til kursets første undervisningstime, eller på en anden måde give underviseren besked om, at du ønsker at beholde din plads på kurset. Dette gælder også, hvis du er syg.
Hvis du udebliver fra første undervisningstime uden at give underviseren besked på forhånd, mister du din plads på kurset.
Hvis du ikke har fået plads på et kursus pga. kapacitetsmangel, bør du møde op til første undervisningstime alligevel.
Hvis studerende med plads på kurset udebliver fra første undervisningstime, mister de deres pladser på kurset. Studerende på venteliste vil herefter få tildelt eventuelle ledige pladser i den rækkefølge, de står på ventelisten. Kun studerende, der møder personligt op til første undervisningstime, kan komme i betragtning til at få en plads på kurset.
Når undervisningen starter, er ventelisten annulleret.
Som bachelorstuderende må du gerne tage kurser på kandidatniveau som valgfag, så længe kurserne ikke er obligatoriske eller konstituerende på den kandidatuddannelse du eventuelt påtænker at tage efterfølgende.
Som kandidatstuderende må du gerne tage kurser på bachelorniveau som valgfag, så længe de ligger uden for dit primære fagområde.
Kurser der har sammenfald med konstituerende fagelementer (herunder støttefag), eller hvor der er sammenfald med allerede beståede fagelementer, kan ikke godkendes som valgfag.
3 eksamensforsøg
Du har 3 eksamensforsøg til at bestå hvert valgfag, ligesom det gælder for dine andre kurser. Hvis du ikke består inden for de 3 forsøg, kan du som udgangspunkt ikke fortsætte på din uddannelse. Derfor er det vigtigt at du tager grundigt stilling til dine valgfag, inden du tilmelder dig.
Udskiftning af valgfag
Du har bytte et valgfag ud med et andet indtil tre uger efter semesterstart. Det kræver dog at visse kriterier er opfyldt.